Dårlige læsere vælger efterlønnen

Skovarbejdere skal skrive rapporter, rengøringsassistenter skal kunne læse vejledningen på deres midler, og en maskinmester kan ikke længere klare sit arbejde ved blot at trykke på en knap.

Kravene til at kunne læse og skrive på jobbet er steget betydeligt de seneste år, og for mange dårlige læsere betyder det, at efterlønnen bliver en attraktiv mulighed, selvom kroppen endnu ikke har sagt stop.

- De vil være mere motiverede til at gå på efterløn, fordi de oplever, at de står svagt sammenlignet med andre, siger Torben Pilegaard Jensen, som er forskningsleder ved Anvendt Kommunalforskning (AKF).

Han bakkes op af Verner Sand Kirk, direktør i a-kassernes brancheorganisation AK Samvirke, som mener, at læsefærdigheder er et overset problem i efterlønsdebatten.

- Når kravene til at kunne læse stiger, er det klart, at det presser læsesvage ud af arbejdsmarkedet, lyder det fra direktøren.

Tidligere undersøgelser vist, at hele 70 procent af dem, der vælger efterlønnen, har dårlige læsefærdigheder.

Og en af dem, der har overvejet at gå på efterløn netop af den grund, er 58-årige Finn Kjær, der har store problemer med at læse.

Han arbejder som skovløber hos Naturstyrelsen Midtjylland og vil gerne blive på arbejdet mange år endnu.

Men i løbet af de seneste år er han blevet pålagt en række opgaver, der strækker sig ud over det traditionelle skovarbejde.

- Det er ikke rart, når man hver dag bliver konfronteret med, at man har et læsehandicap, der gør, at man ikke rigtig kan være med mere, siger den 58-årige skovløber.

På eget initiativ har Finn Kjær derfor meldt sig til et læsekursus på AOF, så han nemmere kan takle fremtidens udfordringer.

Og netop sådanne kurser bør virksomheder tilbyde deres læsesvage ansatte, mener Torben Pilegaard Jensen.

- Men først og fremmest skal det at være læsesvag gøres til et åbent forhold, så folk ikke skjuler det, fordi det er flovt, eller fordi de frygter at miste deres arbejde, lyder det fra forskningslederen.

/ritzau/