Darrol-stifter vil vise andre vej i Kina

Aage og Anne Marie Smidt, kendt fra Darrol-koncernen med speciale i butiksindretning og mannequiner og hovedsæde i Nykøbing F., har gennem en årrække haft tætte forretningsforbindelser i Kina.

De erfaringer vil man nu gerne øse ud af til andre LF-virksomheder, og ud fra overbevisningen om, at tættere samarbejde med mægtige Kina også er til gavn for erhvervsudviklingen på Lolland-Falster indbyder man nu til et orienteringsmøde om Kina-mulighederne.

Mødet foregår 11. juni hos Darrol i Nykøbing F., og indbyder er både Darrol, Erhvervsråd Lolland-Falster og DI Lolland-Falster.

"Nihau Falster" er navnet på Darrols nye projekt, hvor man tilbyder sig som "guide" og kan være behjælpelig med direkte kontakt til producenter, indhente tilbud, fremstilling af prototyper, ligesom man ifølge Aage Smidt også gerne vil deltage i besøg hos producenterne.

- Hvis lokale virksomheder her på Lolland-Falster realiserer deres muligheder for at samarbejde med Kina, kan det også være med til at give vores landsdels erhvervsliv et løft, siger direktør Tina Charloitte Koeffoed om Erhvervsråd Lolland-Falsters baggrund for at være medarrangør af mødet næste torsdag.




Nihau Falster er navnet på nyt initiativ

Offentliggjort Sidst opdateret