Datatilsyn dropper undersøgelse om datatyveri hos Netcompany
Netcompany leverer it-løsninger til det offentlige. Blandt løsningerne kan nævnes skolernes kommunikationsplatform Aula og Borger.dk. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Efter svar fra it-selskabet Netcompany finder Datatilsynet ikke anledning til yderligere undersøgelser.
Datatilsynet vil på nuværende tidspunkt ikke undersøge it-selskabet Netcompany efter en sag om datatyveri.
Det skriver tilsynet i en pressemeddelelse, hvor det præciserer, at en yderligere undersøgelse af selskabet lukkes efter svar fra Netcompany.
Datatilsynet sendte i slutningen af februar en række spørgsmål til Netcompany for at få afklaret, om der var forhold i en sag om datatyveri, der var omfattet af databeskyttelsesregler.
Netcompany, der leverer it-løsninger til det offentlige, blev i februar udsat for datatyveri.
Ifølge selskabet drejede tyveriet sig om kildekode og nogle simple manualer til Netcompany-værktøjer. Det er ikke blevet konkretiseres, hvilke værktøjer der er tale om.
- Datatilsynet har gennemgået de svar, Netcompany har sendt, og har på den baggrund vurderet, at der for nuværende ikke er grundlag for, at tilsynet foretager yderligere undersøgelse, skriver tilsynet i pressemeddelelsen.
Tilsynet understreger, at vurderingen udelukkende bygger på de dele af sagen, som tilsynet har mandat til at gå ind i - herunder først og fremmest behandling af personoplysninger.
Datatilsynet kan ikke oplyse, hvad Netcompany har svaret på spørgsmålene, som gør, at tilsynet lukker sagen. Det begrunder tilsynet med den straffesag, som fortsat er i gang ved Københavns Politi.
En 34-årig mand blev anholdt i slutningen af februar.
Manden er sigtet for at opnå uberettiget adgang til oplysninger fra myndigheder og Netcompany.
Den 34-årige har erkendt de faktiske omstændighederne i sagen, men ikke at skulle have forsøgt at afpresse nogen, som det ellers lyder i et af forholdene i sigtelsen.
Datatilsynet har desuden været i dialog med både Erhvervsstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som har anmeldt brud på persondatasikkerheden i relation til sagen.
Også disse dele af sagen stilles i bero hos tilsynet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde