26-årige David Holst Kristensen fra Nykøbing modtog i går hæderen som Årets Lærling på Lolland-Falster. Han har i sin læretid hos Toyota - Frimann Biler i Nykøbing ifølge indstillingen fra sin læreplads udvist et højt fagligt niveau. Han har desuden skabt værdi for virksomheden og udvist stor evne til at samarbejde, tage ansvar og give af sig selv.
David Holst Kristensens elevtid hos Toyota - Frimann Biler udløb 2. januar i år, men allerede et halvt år før kunne og ville hans læreplads altså sikre sig, at han blev fastansat som værkførerassistent.
Derfor kunne formanden for DI-Lolland-Falster, Allan Holstener Schmidt i går løfte sløret for, at David Holst Kristensen skulle modtage DI-Lolland-Falsters Lærlingepris 2014.
- Vi har brug for en række dygtige ambassadører. Unge og voksne som har gennemført en erhvervsuddannelse med gode resultater, og som er villige til at lade sig fremhæve som det gode eksempel og fortælle om uddannelsen, sagde DI-formanden ved prisoverrækkelsen.
Læs DI-formandens forventninger til den nyudnævnte ”årets lærling” i torsdagens udgave af Folketidende.
DI-lokalformand Allan Holstener Schmidt, årets lærling David Holst Kristensen, borgmester John Brædder og indehaver af Frimann Biler Kim Frimann.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned