Dele af Skype solgt for 10 mia. kr.

Det tidligere danskejede Skype blev i 2005 købt af auktionssitet eBay for 2,6 milliarder dollars. eBay sælger nu 65 procent af Skype til en gruppe investorer for cirka to milliarder dollars, hvilket svarer til små ti milliarder danske kroner. Det skriver Bloomberg tirsdag.

Salgsprisen betyder, at Skype nu samlet set er 2,75 milliarder dollars værd.

Skype tilbyder sine brugere telefoni fra computeren til fastnet- og mobiltelefoner mod betaling og til andre computere gratis.

Skype har omtrent 405 millioner brugere og vokser med flere hundrede tusind om ugen.

/ritzau/

En investorgruppe med Silver Lake i spidsen har købt 65 procent af Skype fra eBay for knap ti milliarder danske kroner. Det betyder kolde kontanter til eBay.

Offentliggjort Sidst opdateret