Foreningen bag Københavns Delebiler sidder slukøret tilbage, efter at to biler er sat i brand i forbindelse med uro omkring klimatopmødet. Paradoksalt, da delebilerne netop skal gavne miljøet.
- Vi har svært ved at tro, at det er klimaaktivister der har sat to af vores biler brand i forbindelse med klimatopmødet, men på den anden side, så ved vi det ikke, siger René Jacobsen, direktør i Delebilfonden.
Bilerne tilhører Københavns Delebiler, som i de sidste fem år har givet københavnerne mulighed for at køre i delebiler, der lever op til miljøkrav og medvirker til at mindske trafiktrængslen i byen.
- Det er uansvarligt at brænde biler af, og det er bittert, at det rammer vores biler, fordi vi både udgør et alternativ til privatbilismen, og vores biler lever op til de bedste standarder for miljørigtige biler - det vil sige de kører langt på literen og har partikelfilter, siger René Jacobsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker