Der blev solgt lejligheder for 35 milliarder sidste år
Salget af lejligheder nåede sidste år op på niveau med tidligere rekordår. Københavnsområdet fører an.
Boligsalget fik ekstra fart på i 2014, og specielt hvad angår ejerlejligheder, kunne det mærkes.
Det viser tal fra boligportalen Boligsiden.dk, som har opgjort det samlede beløb, der blev handlet lejligheder for sidste år.
Det drejer sig om 35 milliarder kroner, og det er den højeste årstotal siden 2007, hvor luften gik af boligmarkedet.
Det betyder i praksis, at der blev handlet lejlighed for mere end 65.000 kroner hvert minut året rundt.
Specielt i København og på Frederiksberg blev der skrevet slutsedler i stor stil. Lejligheder til en værdi af 18 millioner skiftede her ejer, og det er kun overgået i 2005.
Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk, fortæller, at salgspriserne ganske vist ikke steg i samme takt som de foregående år, men til gengæld blev der indgået mange flere handler.
- Der blev handlet rigtigt mange lejligheder i København i 2014, så boligmarkedet er på ingen måde gået i stå, blot fordi prisstigningerne er taget af i fart, næsten tværtimod, siger hun.
Birgit Daetz er dog ikke sikker på, at bedriften kan gentages i år.
- Vi så faldende udbud i 2014, og hvis de boligsøgende ikke kan finde deres ønskeboliger, fordi der er for få til salg, så vil antallet af handler falde.
- Som situationen er nu, kan det gå begge veje. Det bliver spændende at se, hvordan udviklingen går, siger hun.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde