Det er en myte, at folk over 50 år har det sværere end andre på arbejdsmarkedet. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
De +50-årige er ofte blevet omtalt som en udsat gruppe på arbejdsmarkedet og har også tidligere haft en højere ledighed end de yngre generationer, men den holder ikke længere.
En rapport om ældre og arbejdsmarkedet fra Dansk Arbejdsgiverforening, DA, viser, at de ældres overledighed er forsvundet i løbet af de seneste år, og at arbejdsløsheden blandt de 50-59-årige nu er lavere end hos de 16-49-årige.
Både økonomer og arbejdsmarkedsforskere peger på, at den voksende beskæftigelse blandt de modne årgange har flere årsager.
Det er en kombination af højkonjunkturen for nogle år siden samt afskaffelsen af den såkaldte overgangsydelse og en forlænget dagpengeperiode, der gav ledige i den sidste halvdel af 50'erne mulighed for at forblive uden for arbejdsmarkedet og senere gå på efterløn.
- Opsvinget betød, at virksomhederne så at sige støvsugede arbejdsmarkedet for arbejdskraft og derfor også ansatte ældre medarbejdere, siger professor og vismand Michael Rosholm fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, og fortsætter:
- Folk, som man måske tidligere havde været betænkelige ved at investere i, fordi man kunne forvente, at de hurtigt forsvandt igen på pension eller efterløn.
Ifølge Rosholm tyder tallene derfor på, at virksomhederne i stor udstrækning har beholdt de erfarne medarbejdere - også efter at den økonomiske krise satte ind for et par år siden.
- Jeg tror, at det har været en succes i de fleste tilfælde, og derfor har man beholdt dem, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker