Der er fundet 52,4 milliarder kroner ekstra i statskassen
Nye tal fra Nationalbanken viser, at Finansministeriet var pessimistisk i sin vurdering af statens nettokasse.
Finansministeriet skød langt under målet i sin vurdering af statens såkaldte nettokasse fra august 2022.
Nye tal fra Nationalbanken viser nemlig, at det faktiske beløb for hele 2022 lyder på 128,7 milliarder kroner i overskud.
Det er 52,4 milliarder kroner højere end ventet, svarende til en stigning på 70 procent.
Tallet dækker over pengestrømmene i statens finanser.
Det endelige resultat er yderst positivt for de offentlige finanser ifølge Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.
- Det er et tegn på, at det nok engang ser ud til at gå bedre end ventet, siger han.
På kort sigt har det dog ikke den store betydning for staten, lyder det fra cheføkonomen.
- Det betyder ikke, at vi næste år kan bygge nye hospitaler med pengene, siger Las Olsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned