Der er gæld så langt øjet rækker

Normal 0 21 false false false MicrosoftInternetExplorer4 /* Style Definitions */ table.MsoNormalTable{mso-style-name:"Tabel - Normal";mso-tstyle-rowband-size:0;mso-tstyle-colband-size:0;mso-style-noshow:yes;mso-style-parent:"";mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;mso-para-margin:0cm;mso-para-margin-bottom:.0001pt;mso-pagination:widow-orphan;font-size:10.0pt;font-family:"Times New Roman";mso-ansi-language:#0400;mso-fareast-language:#0400;mso-bidi-language:#0400;}

Det går den forkerte vej: For første gang siden begyndelsen af 2007 har den offentlige sektor igen nettogæld. Nettoformuen er vendt til en nettogæld på 16 millliarder kroner, Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Og det bliver kun værre i fremtiden, siger cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian.

- Det grundlæggende problem med den stigende nettogæld er manglende politisk vilje til at kunne styre de offentlige udgifter kombineret med manglende politisk lyst til at gennemføre de nødvendige reformer, siger Steen Bocian.

Både SR-regeringen i 1990?erne og VK-regeringen i nullerne har ikke haft held til at styre det offentlige forbrug, som er vokset langt mere end planlagt.

I dag udgør det offentlige forbrug den største andel af bruttonationalproduktet (BNP) i danmarkshistorien. Med sine knap 29 procent af BNP er det samtidig det største blandt OECD-landene.

Den offentlige nettogæld fremkommer ved, at man trækker aktiver som eksempelvis statslige virksomheder fra bruttogælden.

Ifølge regeringens eget skøn i Økonomisk Redegørelse fra denne uge vil nettogælden stige til 72 milliarder næste år og 134,5 milliarder kroner i 2012.

VK-regeringen forsøgte sig med skattestoppet som et disciplinerende redskab overfor kommuner og amter - de senere regioner - for at dæmpe væksten i de offentlige udgifter.

- Det var da et fornuftigt forsøg, men det lykkedes ikke. Man kan konstatere, at skattestoppet ikke giver færre offentlige udgifter, men snarere færre indtægter til statskassen, siger Steen Bocian.

Ser man på bruttogælden målt efter ØMU-princippet, er den steget til 781 milliarder kroner. Da VK-regeringen overtog magten i 2001, var bruttogælden på 661,9 milliarder. Det er en stigning på knap 120 milliarder.

/ritzau/