Der er købt boliger for 100 milliarder i første halvdel af 2020
Beløbet, der er handlet boliger for i første halvdel af 2020, er højere end årene 2011-2013 tilsammen. Det skal ses i lyset af store prisstigninger gennem en årrække. (Arkivfoto) Foto: John Randeris/Ritzau ScanpixJohn Randeris/Ritzau Scanpix
Efter en brat opbremsning på boligmarkedet er der kommet gang i handlerne de seneste måneder. På Sydhavsøerne er der handlet for over en milliard.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Der er blevet handlet boliger for 100 milliarder kroner i første halvdel af 2020 på trods af coronaudbruddet og den delvise nedlukning af samfundet.
Det viser en opgørelse fra Boligsiden, der samler al information om boligannoncer- og salg fra landets ejendomsmæglere.
Beløbet på 100 milliarder blev nået i slutningen af juni, som samlet bød på mere end 10.000 handler, hvilket er det højeste på én måned i ti år.
- Det er et overraskende beløb, fordi vi er midt i en coronaperiode, hvor man kunne have forventet en lavere aktivitet, siger Birgit Daetz, der er boligøkonom hos Boligsiden.dk.
- Nedlukningen i marts betød et brat stop på boligmarkedet, men stille og roligt er vi kommet tilbage.
Annonce
- Det gælder især på sommerhusmarkedet, som nærmest er eksploderet, men der har også været gode takter for lejligheder, villaer og rækkehuse, siger hun.
Beløbet, der er handlet boliger for i første halvdel af 2020, er højere end årene 2011-2013 tilsammen. Det skal ses i lyset af store prisstigninger gennem en årrække.
I kroner og øre er boligforbruget steget med 14 procent i første halvdel af 2020 sammenlignet med sidste år. Det er gået op i 85 af 98 af landets kommuner.
Coronaudbruddet og nedlukningen af Danmark har sendt dansk økonomi i bakgear, og ledigheden er steget med omkring 50.000.
Men der er også en stor gruppe, der økonomisk set har været uberørt af situationen og derfor har haft økonomi til at købe ny bolig eller sommerhus, påpeger Birgit Daetz.
- Der har været en-til-en sammenhæng mellem dem, der er blevet ramt af coronakrisen og dem, der har den finansielle ballast i orden og derfor har kunnet købe bolig.
- Det bliver interessant at se, hvordan markedet kommer til at se ud, når hjælpepakkerne udløber i slutningen af august, hvor man nok godt kan forvente nogle bevægelser på boligmarkedet, siger Birgit Daetz.
I Guldborgsund Kommunes område, blev der i første halvår af 2019 handlet boliger for 533.929.378 kroner. I første halvår af 2020 for 762.255.811 kroner.
I Lolland Kommunes område blev der i første halvår af 2019 solgt boliger for 215.630.999 kroner i første halvår af 2020 for 300.794.490 kroner.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker