Korte skørter og stramtsiddende bukser kommer til at fylde i gadebilledet, når der skrives efterår/vinter 2011-2012. Og taljen får igen en fremtrædende plads, hvis man skal være med på moden.
Det spår den danske designerduo Femmes Regionales, der står for de daglige modeshows under modeugen på modemessen CIFF i Bella Center.
Og det bliver de typiske vinterfarver sort, beige og hvidt, der kommer til at gøre sig. Med én undtagelse for de vovede: Rødt. Skal man tro designerduoen, bliver det den helt store farve, der kommer til at tegne næste års vintermode.
For mændenes vedkommende er man i sikker havn, hvis man skaffer sig en blazer i uld i grå eventuel med lidt tern, presser bukserne i de rigtige folder - og låner kærestens eller konens tørklæde til at smide om halsen.
Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) var onsdag taget til Bella Center, hvor han skød messen i gang. Han valgte dog kun at se modeshowet hos CIFF Kids, der er tøj til børn fra 2 til 14 år.
- Den københavnske modeuge er den største modebegivenhed i Nordeuropa. Det er glimmer, glitter og drømme - men det handler også om forretning, siger Brian Mikkelsen om begivenheden, der lokker folk fra nær og fjern til.
90 procent af omsætningen fra den danske tøjbranche kommer fra eksport. Branchen står for 4,5 procent af den samlede danske eksport. Den samlede omsætning udgør omkring 26 milliarder kroner.
- Modeindustrien har de seneste år været under stærkt pres grundet finanskrisen. Men mange virksomheder har formået at tilpasse sig de nye tider og tjener stadig penge, siger han.
Og børnemoden er et af de områder, der også klarer sig godt. Lige nu er der to messer helliget de små - og omsætningen her forventes at vokse med tre procent i år, viser tal fra Dansk Tekstil.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde