De danske afdelinger af Novo Nordisk skal ikke regne med udvidelser af medarbejderstaben i de kommende år. Væksten vil nemlig ske i udlandet.
Det fastslår Novos topchef Lars Rebien Sørensen overfor ritzaus finanstjeneste RB-Børsen.
Novo Nordisk har dog tænkt sig at blive i Danmark trods en øget fokusering på at internationalisere.
På et seminar på Copenhagen Business School, understreger Lars Rebien Sørensen, hvorfor det internationale udsyn er så vigtigt for ham.
- Jeg plejer lidt spøgefuldt at sige, at man kunne lukke den danske afdeling af Novo Nordisk uden at skulle sende en fondsbørsmeddelelse ud, da den danske afdeling står for så lille en del af omsætningen.
Væksten fremadrettet sker i emerging markets - altså på markeder uden for Europa, USA og Japan, og derfor vil det også være her, væksten i medarbejderantallet vil være, påpeger Lars Rebien Sørensen.
- Vi er et dansk selskab, der nyder godt af dansk værdimæssig baggrund. Men der kommer ikke flere medarbejdere i Danmark. Alle stigninger i beskæftigelsen kommer til at ske i udlandet, siger Lars Rebien Sørensen til RB-Børsen.
Danmark vil fortsat være det land, hvor udviklingen af nye typer insulinbehandling vil finde sted, men på produktionsfronten vil udvidelser ske i udlandet.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker