Bilkasagen i Field's var meget kompliceret. Vi var i tvivl om den konstruktion, der var strikket sammen, var lovlig. Derfor stemte jeg imod lokalplanen.
Det siger Leif Hermann - et af de fire medlemmer af Naturklagenævnet, der stemte imod et stormagasin i Field's på Amager i 2003.
Han har siddet i Natur- og Miljøklagenævnet siden 1992, udpeget af SF.
- Jeg er da glad for, at landsretten har givet nævnets mindretal medhold i, at Bilka i Field's er ulovlig. Det grundlæggende problem var, om den konstruktion, som man havde opstillet, kunne holde - om der var tale om selvstændige butikker, siger Leif Hermann.
Seks af nævnets medlemmer stemte for at godkende Københavns Kommunes plan for centret, hvor Bilka fik lov at indrette sig på cirka 13.000 kvadratmeter.
Leif Hermann mener dog ikke, at planloven blev bøjet, så butikscentret kunne komme på plads.
Enhedslisten i Københavns Borgerrepræsentation stemte også mod lokalplanen, og her er man ikke i tvivl om, at hensynet til Ørestadsselskabet blev sat over hensynet til byudvikling og lov og ret.
- Flertallet i Borgerrepræsentationen var ved at gå i panik over den manglende udvikling af Ørestad. Så derfor var man klar til hvad som helst for at sætte gang i byggeriet og redde Ørestadsselskabets økonomi.
Det siger Enhedslistens socialborgmester og daværende planordfører Mikkel Warming.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker