Forsikringsselskabet Topdanmark leverer godt nyt midt i krisen til investorerne. En opjustering af forventninger til hele 2009 og en kraftig forbedring af overskuddet til 758 millioner kroner før skat mod et overskud på 119 millioner i samme periode sidste år.
Men når det er sagt, kommer kunderne til at stå med en lidt mere bitter smag i munden. Priserne på en række forsikringer kommer nemlig til at stige. Det siger forsikringskoncernens topchef, Christian Sagild i en kommentar til halvårsregnskabet. Årsagen er et permanent højere skadesniveau, der får Topdanmark til at hæve præmierne med 300 millioner kroner på indbo- og løsøreforsikringer hos både private og erhvervskunder.
- Resultatet af forsikringsdriften er blevet 300 millioner kroner ringere, og det reagerer vi på nu, siger han til RB-Børsen.
Også erstatninger til tyveri og brand er steget meget - og tendensen ser ud til at holde og derfor hæves præmierne også her. Dertil kommer, at erstatninger til tyveri er blevet fordoblet på et par år, og indbrud er ifølge statistikkerne steget 30 procent.
- Vi forhøjer indbo og husforsikringer og både til private og erhverv, siger Christian Sagild.
Halvdelen af forsikringspræmierne sættes op til næste år og får fuld effekt i 2011. På andre områder er lavere skadesforløb permanent og derfor sættes priserne ikke op på de områder.
Også kunderne i TrygVesta kan se frem til højere præmier. Da selskabet kom med halvårsregnskab tidligere på måneden kom det frem, at selskabet skruer yderligere op for priserne.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker