Det kinesiske Tårn i Tivoli i København har netop været gennem en omfattende renovering, der har kostet op mod 20 millioner kroner.
Set udefra er der ikke sket de store ændringer på den 110 år gamle bygning. Men indvendig er alt sat i stand og malet. Og alle tårnets pærer - 2800 i alt - er blevet udskiftet med 1,6 W LED-pærer. Det giver en årlig besparelse på 60.000 kroner, skriver Berlingske Tidende.
Renoveringen er gennemført i et samarbejde mellem Tivolis arkitektkontor og arkitekt Søren Damgaard.
Tivolis kinesiske - eller rettelig japanske - tårn blev i 1900 opført af arkitekt Knud Arne Hansen, der gennem 40 år var direktør for Tivoli.
Allerede året efter var tårnet i folkemunde blevet kinesisk, selv om tagkonstruktionen indikerer en japansk byggestil. Derfor har det nu skiftet nationalitet og fået navnet: Det japanske Taarn.
Det japanske Taarn åbner på torsdag, når Danmark møder Japan i VM-fodbold i Sydafrika.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet