De Konservative skaber usikkerhed om danskernes arbejdsliv, når de nu blæser til kamp for reformer.
Det mener Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, der efterlyser en politisk garanti fra det lille regeringsparti.
- Det ville tjene De Konservative, hvis de utvetydigt fortæller, at de bakker op om det velfærdsforlig, vi lavede i 2006. For det er det forlig, der bliver skabt usikkerhed om hele tiden af de her meldinger, siger DF'eren, der selv garanterer, at forliget ikke bliver ændret med DFs stemmer.
- Vi vil ikke ændre det forlig fra 2006. Det står vi bag, og det holder vi fast i, siger han.
De konservatives leder, Lene Espersen, lægger op til nye reformer i en nytårshilsen til danskerne uden at sige noget præcis om arten og tidspunktet. Når De Konservative siger reformer, så ligger det i kortene, at det er efterlønnen, der står for skud, mener Thulesen Dahl.
- De kommer med det her krav om reformer, og der ligger altid i form af det et ønske om at ændre på efterlønsordningen, siger han.
Et andet klassisk borgerligt forslag i reformdebatten er en forkortelse af den periode på fire år, som ledige kan få dagpenge. Kristian Thulesen Dahl er ikke kategorisk afvisende, men foretrækker en opstramning af rådighedskravene til ledige.
- Jeg mener, den ligger fast på de fire år. Men det bygger jeg på, at jeg tror, vi kan nå det samme mål, hvis vi strammer rådighedsforpligtelserne, siger Kristian Thulesen Dahl.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker