DFDS' køb af Norfolkline af A.P. Møller-Mærsk er godkendt af EU-Kommissionen. Det oplyser DFDS torsdag og opjusterer synergierne ved købet til 160-220 mio. kroner mod tidligere 135 millioner kroner.
DFDS betaler godt 2,6 milliarder kroner for Norfolkline, og noget af købssummen betales med aktier. Det oplyste DFDS allerede ved købet i december sidste år.
Hos DFDS kaldte man dengang købet for et perfekt match.
- Norfolkline er et førende færge- og logistikselskab med et stærkt rutenetværk i Nordsøen, Kanalen og Det Irske Hav kombineret med betydelige logistikaktiviteter. Det betyder, at DFDS' netværk udvides med to nye markeder, Kanalen og Det Irske Hav, vi får mulighed for at kombinere vores aktiviteter i Nordsøen, og vi styrker i høj grad vores muligheder for at sikre volumen i netværket, sagde DFDS' administrerende direktør, Niels Smedegaard om købet.
Integrationsplanen mellem de to parter forventes at være gennemført i slutningen af 2012.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker