DFDS løfter omsætning og overskud efter corona-farvel
DFDS driver blandt andet færgeruten mellem København og Oslo. (Arkivfoto.). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
DFDS leverede et andet kvartal, hvor selskabet mere end fordoblede sit resultat før skat.
Rederikoncernen DFDS havde højere indtjening i alle forretningsenheder i andet kvartal i år, hvor selskabet rykkede ud af corona-skyggen og sejlede mod et mere normalt forretningsklima.
Selskabet præsterede et resultat før skat på 760 millioner kroner, hvilket var mere end en fordobling sammenlignet med samme periode sidste år. Her lød overskuddet på 328 millioner kroner.
Forbedringen er særligt markant inden for koncernens passagerdivision, der driver personfærger i blandt andet Østersøen og Den Engelske Kanal.
Her blev driftsunderskuddet på 70 millioner i andet kvartal sidste år vekslet til et plus på 255 millioner kroner.
Men også fragt- og logistikaktiviteterne voksede og øgede driftsresultatet på baggrund af højere fragtrater.
Allerede for en måned siden meddelte DFDS, at man hævede forventningerne til årets driftsresultat, og selskabet forventer også, at omsætningen vokser med 40 procent mod de tidligere udmeldte 35 procent.
DFDS opererer i 20 lande og har omkring 11.000 ansatte. Selskabet er mere end 150 år gammelt og har hovedkontor i København.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker