Selv om helt nye tal for dansk økonomi viser, at Danmark ikke er i recession, men tværtimod har en svag vækst, er der grund til at slå koldt vand i blodet.
Danmark er langt fra over krisen, påpeger cheføkonom i Dansk Industri (DI), Klaus Rasmussen.
- Det går kun langsomt fremad, og det bliver et langt sejt træk. Politikerne skal have fokus på de langsigtede vækstudfordringer, da det er den bedste måde at håndtere den aktuelle store usikkerhed og mistillid fra markederne på, siger Klaus Rasmussen.
Ligesom DI advarer Dansk Erhverv (DA) mod forhastede kortsigtede vækstinitiativer, som belaster den offentlige økonomi.
- Med dagens BNP-tal kan vi heldigvis forlade diskussionen om, at Danmark er i recession, siger direktør i Dansk Erhverv Christian T. Ingemann, og tilføjer:
- Forhåbentlig kan vi også forlade diskussionen om, at politikerne i ren panik skal gøre yderligere for at stimulere dansk økonomi, siger direktør i Dansk Erhverv Christian T. Ingemann.
Han har tillid til, at de reformer og vækstinitiativer som allerede er aftalt er tilstrækkelige til at sætte yderligere gang i væksten.
- Hertil kommer, at de offentlige lønninger vil stige i 2012 og øge rådighedsbeløbet og dermed privatforbruget, som er et af de steder, hvor væksten halter i dag, Christian T. Ingemann.
På trods af den pæne vækst i foråret, er der stadig dystre udsigter for dansk økonomi, påpeger LO?s cheføkonom Jan Kæraa.
I modsætning til Dansk Erhverv opfordrer LO politikerne til at sætte gang i væksten.
- Der er ikke umiddelbart tegn på fornyet indenlandsk fremgang i den nærmeste fremtid, siger Jan Kæraa, og fortsætter:
- Samtidig betyder den aktuelle uro på det finansielle marked, og de bekymrende udsigter for den europæiske og globale økonomi, at der skal gøres noget aktivt for dansk økonomi, siger Jan Kæraa.
Ifølge LO er der brug for at få sat gang i både offentlige og private investeringer.
- Det giver arbejdspladser og ruster os til fremtiden, siger Jan Kæraa.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned