Det er en dårlig nyhed for dansk økonomi, at vi sælger færre varer i udlandet. I august faldt vareeksporten med 2,5 procent, mens importen faldt med 3,3 procent. Eksporten er på tre måneder faldet med 4,3 procent, mens importen er svundet med 2,3 procent.
Det siger chefkonsulent Allan Sørensen fra erhvervslivets organisation DI.
- Væksten i verden omkring os er desværre aftaget i de seneste kvartaler, hvilket gør det vanskeligere at få fat i de eftertragtede eksportordrer. Ny vækst i eksporten kræver et langt sejt træk, hvor vi skal have styrket konkurrenceevnen, siger Allan Sørensen.
Han efterlyser også en indsats på fjerne markeder, hvor økonomien vokser mere end på de europæiske nærmarkeder.
Eksporten faldt mest med 7,2 procent i varegruppen maskiner undtagen transportmidler. Der er især solgt færre generatorer og andre dele af vindmøller til USA og Canada. Desuden er eksport af kemikalier og kemiske produkter, især medicin, faldet 6,4 procent.
Til gengæld er eksporten til Sverige steget 2,5 procent.
Allan Sørensen ser ingen nem vej ud af krisen.
- Krisen har været hård ved dansk eksport, og vi har været lang tid om at genvinde det tabte. Men vi har fortsat tabt 80.000 arbejdspladser som følge af eksportnedturen, og der skal mere gang i eksporten, før vi får genskabt de tabte job, siger DI's chefkonsulent.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker