Skal mængden af affald fra industrien mindskes, skal afgifterne ikke hæves. I stedet skal der politisk fokus på affaldssystemet. Virksomhederne gør nemlig allerede alt, der står i deres magt.
Det siger Dansk Industris (DI) miljøpolitiske chef, Mette Skaksen.
- Der, hvor man skal rette fokus hen politisk, det er ikke på virksomhederne, men på vores system for håndtering af affald, siger hun.
Udtalelsen kommer på baggrund af en ph.d.-afhandling, der viser, at virksomhederne ikke vil reagere på, at affaldsafgifterne hæves.
Det er Mette Skaksen enig i. Hun peger blandt andet på, at virksomhederne tjener flere penge, hvis de kan bruge de råmaterialer, som indgår i deres produktion mest muligt. Derfor gør virksomhederne allerede alt, hvad de kan, for at mindske affaldsproduktionen.
Mette Skaksen fortæller også, at hun ser øgede tendenser til, at virksomhederne har fokus på at designe produkter, der er lette at genanvende efter deres levetid.
I stedet vil DI's miljøpolitiske chef have, at det politiske blik falder på det system, der håndterer affaldet.
- Det kan være, man skal have en større adskillelse mellem myndigheder og ejere af forbrændingsanlæg, herunder også fjerne kommuners anvisningsret. Det vil øge incitamentet til genanvendelse, siger hun og fortsætter:
- I en finansministeriel rapport fra december ses det, at genanvendelsesprocenten er lavere i de kommuner, der ejer forbrændingsanlæg, end de kommuner, der ikke har ejerskabsinteresse i forbrændingsanlæg.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde