Et meget stort flertal af Danmarks kommuner er alt for dårlige til at sætte ind over for nye dagpengemodtagere.
Det viser en ny første samlet vurdering, foretaget af erhvervsorganisationen DI af kommunernes straksindsats over for dagpengemodtagerne efter at de overtog området fra staten sidste sommer, skriver dagbladet Børsen.
Kun fem ud af landets 98 kommuner formår at hive over halvdelen af deres nye dagpengemodtagere til en samtale inden for den første vigtige måned efter en fyring.
Værst ser det ud i kommunerne Halsnæs, Odder og Rebild, hvor bare én ud af tyve dagpengemodtagere får hurtig hjælp til at komme i gang igen, viser DI's undersøgelse.
DI har regnet sig frem til, at kommunernes mangelfulde indsats giver et tab på cirka en halv milliard kroner om året i form af færre skatteindtægter og øgede udgifter til dagpengeoverførsler.
- Noget af det mest ærgerlige er, at vi fra kontanthjælpsområdet ved, at kommunerne sådan set er ret gode til at sætte tidligt ind over for ledighed, hvis de virkelig ønsker det, siger chefkonsulent i DI, Thomas Q. Christensen.
- Men det er endnu noget, som de ikke har været i stand til at overføre til dagpengeområdet, selvom de altså nu har siddet med ansvaret i et år, siger Thomas Q. Christensen til Børsen.
I hele Danmark har 26 procent af dagpengemodtagerne været til samtale inden for en måned, mens 83 procent af kontanthjælpsmodtagerne har fået samme service.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned