DI om Trumps Kina-told: Ingen vinder på handelskrig
Kort efter midnat lokal tid ventes USA at indføre 25 procent told på kinesiske importvarer. Foto: Joshua Roberts/arkiv/Reuters
Joshua Roberts/arkiv/Reuters
Amerikansk told på kinesiske importvarer er en stærkt bekymrende udvikling, lyder det fra Dansk Industri.
Fredag morgen dansk tid omkring klokken seks ventes USA at indføre 25 procent told på kinesiske importvarer for 34 milliarder dollar.
Dermed er der endnu en gang pustet til den handelskrig, der truer med at blive en realitet mellem USA og Kina.
Det er en stærkt bekymrende udvikling, vurderer Peter Thagesen, der er underdirektør i erhvervsorganisationen Dansk Industri.
- Det er som om, at USA åbner den ene front efter den anden.
- De arbejder også meget systematisk på at underminere Verdenshandelsorganisationen, WTO, som er den organisation, der er garant for de regler, der gælder internationalt, siger han.
Thagesen påpeger, at Kina ikke umiddelbart ønsker en handelskonflikt med USA. Alligevel vil tolden få kineserne til at svare igen, vurderer Thagesen.
Men der er kræfter internt i USA, der er begyndt at gøre opmærksom på de negative konsekvenser. Det får Peter Thagesen til at håbe på, at USA meget snart indser, at ingen vinder på en handelskrig.
- Vi kan se, at der er en kraftig modstand i USA og ikke mindst i amerikansk erhvervsliv mod Trumps protektionistiske linje, som er meget stigende.
- Derfor håber vi også, at amerikanerne besinder sig og inden længe kommer ned fra træet og vil være med til at diskutere, hvordan vi får fjernet handelsbarriere og ikke indfører dem, siger han.
Tolden skal ramme den manglende håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i Kina.
Ifølge Dansk industri er det blevet bedre de seneste år, men kopiering og tyveri af viden og design er stadig et stort problem i Kina også for danske virksomheder.
Men USA burde ikke pålægge tolden, mener Thagesen. I stedet burde Amerika rejse en sag overfor Kina. En sådan sag i WTO ville Danmark formentlig bakke op om, siger han.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet