DI vil forbeholde 10. klasse til de svageste elever
Der bliver spildt for meget talent i 10.-klasser i folkeskoler og på efterskoler, mener erhvervsorganisationen
Folkeskolens 10. klasse bør kun være for de fagligt svageste elever, der ikke er klar til at gå i gang med en ungdomsuddannelse.
Det mener erhvervsorganisationen DI, der vil have færre elever til at bruge et år på folkeskolens sidste klassetrin.
- Vi spilder alt for meget talent i folkeskolen i dag, fordi vi stadig ikke er gode nok til at hjælpe de elever, der har det svært. De unge skal vi tage hånd om, og det kan vi gøre ved at forbeholde 10. klasse til at give eleverne grundlæggende færdigheder i dansk og matematik - og mod på at tage en uddannelse, siger underdirektør Charlotte Rønhof fra DI i en pressemeddelelse.
Organisationen holder tirsdag et såkaldt topmøde i København, hvor den vil præsentere sine forslag til økonomiske reformer frem mod 2025.
Et af formålene med planen er at øge udbuddet af arbejdskraft med 125.000 personer, og der står mange unges valg af 10. klasse i vejen, mener DI.
Det er ikke mindst på landets efterskoler, at mange unge tager et ekstra skoleår.
- Vi kan bruge kræfterne bedre på de svageste elever, som er i fare for at falde ud af uddannelsessystemet. Mange unge er rigtig glade for at gå på efterskole, men vi er nødt til at se på, om vi prioriteter rigtigt, når så mange unge samtidig forlader folkeskolen uden forudsætninger for at komme videre og tage en uddannelse, siger Charlotte Rønhof.
Staten bruger ifølge DI 103.000 kroner per elev på efterskolerne.
Omkring syv procent af en ungdomsårgang får i dag ikke anden uddannelse end en folkeskoleuddannelse.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker