Difko på vej ind i smult vande

Selskaber overtaget fra ruinerne af den krakkede Ebh-koncern og meget tålmodige banker har bidraget til at redde investeringsforeningen Difko, der er landets ældste udbyder af skatteprojekter. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Hvor Difko, der blev oprettet for 33 år siden, de seneste år har givet et underskud på et tocifret millionbeløb, kom koncernen ud af 1. halvår med et driftsoverskud på 7,5 millioner kroner.

Fire skibe, som koncernen i flere år ikke har kunnet sælge, giver dog fortsat så store underskud, at det samlede koncernresultat for 1. halvår stort set blev på et rundt nul.

/ritzau/

Rester af den krakkede Ebh-koncern giver nu den kriseramte investeringsforening Difko så gode indtægter, at der efter en årrække atter er overskud på bundlinjen

Offentliggjort Sidst opdateret