Direktør forlader Nordic Sugar
Thomas B. Olsen, direktør for Nordic Sugar og altså også fabrikkerne i Nakskov og Nykøbing, forlader sin stilling.
Uenighed med den tyske topledelse og ejer, Nordzucker AG, er årsagen
Der bliver lige tid til en hastig afleveringsforretning - men 15. marts er det slut: Administrerende direktør Thomas B. Olsen, Nordic Sugar, forlader sit job og koncernen i det hele taget.
Han har også været medlem af den udvidede direktion i Nordic Sugars moderselskab, tyske Nordzucker AG.
- I arbejdet med den videre udvikling af Nordzucker-koncernen har der været uenighed mellem Thomas B. Olsen og koncernen om både mål og midler, siger Dorthe Lindgreen, kommunikationschef i Nordic Sugar A/S, som ikke har yderligere oplysninger om indholdet i uenigheden parterne imellem.
Thomas B. Olsen har været i sukkervirksomheden - tidligere ejet af Danisco - siden 1988 og har siden 2005 været en del af direktionen.
Fra 2009 under Nordzuckers ejerskab altså som administrerende direktør for Nordic Sugar, der driver fabrikkerne i Nakskov og Nykøbing plus de tre fabrikker i Sverige, Finland og Litauen.
Mats Liljestam, der er medlem af Nordzuckers direktion, er midlertidig konstitueret som administrerende direktør for Nordic Sugar, hvor han i øvrigt frem til 2010 var salgsdirektør.
Nordic Sugar regner med at have en ny direktør på plads inden for det næste halve år.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde