DI's produktpris til Medtime

Softwarevirksomheden Medtime i Lyngby ved København er årets modtager af Dansk Industris (DI) Produktpris.

Medtime har udviklet software til vagtplanlægning på sygehuse. Her bruger de afdelinger, der benytter programmet, nu mindre tid på den slags administrative opgaver, ligesom de har kunnet nedbringe overtidsforbrug med 40 procent og sygefravær med syv procent, oplyser DI om pristildelingen.

- Medtime vinder DI's produktpris, fordi de har udviklet et enestående innovativt produkt, der bruger kendt teknologi til at løse en kompliceret planlægningsopgave, der har stor betydning for driften på de danske sygehuse, lyder DI's begrundelse.

Det er 15. gang, DI uddeler prisen for udvikling af et fremragende produkt.

/ritzau/

Udvikler af software til vagtplanlægning på sygehuse får Dansk Industris Produktpris.

Offentliggjort Sidst opdateret