Det sjældne syn af en 8-10 meter lang kaskelothval trækker i disse dage hundredvis af vestjyder til Bovbjerg nær Lemvig.
Den afdøde kaskelothval drev lørdag aften i land lidt syd for Bovbjerg fyr, og det makabre syn af den rådne hval er allerede blevet noget af et tilløbsstykke, skriver Folkebladet Lemvig.
Også Naturstyrelsen Vestjylland var lørdag aften på stedet for at sikre, at det karakteristiske kæbeparti bliver sikret.
Her til morgen er områdets skovrider på vej ud til hvalen, og der skal i løbet af dagen tages stilling til, hvad der skal ske med det store dyr.
Hvalen blev spottet fra et fly af biolog Kent Olsen allerede 26. marts, hvor den drev rundt i havoverfladen omkring Horns Rev 60 kilometer fra Blåvandshuk.
Hvalen har været død i mindst en måned - og fra graden af henfald mindst i et halvt år, vurderer redaktøren for hjemmesiden Hvaler.dk, der er en del af Dansk Havpattedyrforeningen.
Den afdøde hval er langt fra den første af sin slags, der driver ind på de danske kyster. I 1996 strandede 16 hvaler på Rømø, mens yderligere 13 fulgte trop året efter.
Det er forholdsvist almindeligt, at de store havdyr, som findes i de fleste have over hele verden, strander ved lave kyststrækninger. I alt har Fiskeri- og Søfartsmuseet været involveret i 38 hvalstrandinger i Danmark siden 1984.
Den mest kendte kaskelothval er Moby Dick, som er en figur i romanen af samme navn.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde