Den amerikanske dollar blev tidligt onsdag handlet til under fem kroner. Dermed nåede dollaren et nyt lavpunkt, siden den i midten af februar kostede næsten seks kroner. Forrige gang, dollaren var under fem kroner, var i august sidste år.
For danske virksomheder kan den svage dollar give problemer, fordi de mister terræn i forhold til eksempelvis asiatiske selskaber. Jyske Bank har vurderet, at selskaber som A.P. Møller, Torm, Lundbeck, Novo Nordisk og Vestas er følsomme over for en svag dollar, mens for eksempel SAS har gavn af en svag dollar.
Økonomer venter, at svækkelsen af dollaren fortsætter. Den har dermed kurs mod den historiske bundrekord fra sommeren 2008, hvor en dollar kostede 4,66 kroner.
Cheføkonom Jacob Graven, Sydbank, mener, at svækkelsen af dollaren er et tegn på mere normale finansmarkeder.
- Da finanskrisen for alvor rasede i efteråret 2008, blev dollaren styrket kraftigt, fordi investorerne søgte mod den største og mest likvide valuta. Med den nuværende bedre stemning på de finansielle markeder søger investorerne igen væk fra dollar og over mod andre valutaer, forklarer Jacob Graven tirsdag i en skriftlig kommentar til dollarens situation.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker