Salg af LD's 30 procent store aktiepost i Parken kan bane vejen for et comeback til den tidligere bestyrelsesformand Flemming Østergaard.
Ifølge dagbladet Børsen forsøger Flemming Østergaard sammen med sin mangeårige ven, Aldo Petersen, og et amerikansk børsmæglerselskab at få mandataftale til et salg af LD's aktiepost.
Det vil ifølge avisen kunne sikre Flemming Østergaard en ny nøglerolle i Parken.
Ifølge nyhedsbrev for Bestyrelser har der været rygter i markedet om, at Flemming Østergaard selv sammen med en amerikansk investor var ved at planlægge at byde på LD's aktiepost, der ikke officielt er sat til salg.
Flemming Østergaard vil ikke kommentere oplysningerne.
- Ingen kommentarer. Ingen kommentarer. Jeg vil ikke svare på det. Det eneste jeg kan sige, er, at de skal passe på virksomheden og der skal skabes ro nu, siger Flemming Østergaard til Børsen.
Heller ikke direktør hos storaktionæren LD, Carsten Koch, vil kommentere oplysningerne overfor Børsen, fordi "det drejer sig om et børsnoteret selskab og fordi der er så meget lækage i øjeblikket".
Ifølge Berlingske Business brød Flemming Østergaard loven, da han tidligere sad både som bestyrelsesformand, direktør og konsulent i Parken.
En uvildig advokatundersøgelse i 2005 slog fast, at de mange kasketter var i strid med loven. Undersøgelsen var ifølge Business bestilt af Parken selv.
Trods kendskab til undersøgelsen, greb Parkens mangeårige storaktionær LD ikke ind, skriver Business.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde