Dong-boss overtager blottende svensk eksfinansministers post
Sveriges tidligere finansminister Anders Borg har måttet vige pladsen i bestyrelsen i Kinnevik efter en særdeles våd fest. Foto: /ritzau/AP/Virginia Mayo /arkiv
/ritzau/AP/Virginia Mayo /arkiv
Danske Henrik Poulsen, direktør for Dong, overtager tidligere finansminister Anders Borgs post i Kinnevik.
Henrik Poulsen, direktør for Dong og tidligere direktør for TDC, overtager Anders Borgs post som næstformand i bestyrelsen i det svenske selskab Kinnevik.
Det sker efter Anders Borg, Sveriges tidligere finansminister, måtte forlade bestyrelsen efter en fest, der var løbet ganske af sporet for ham.
Henrik Poulsen har været medlem af bestyrelsen i Kinnevik, der ejer store andele i tele- og medievirksomheder, siden maj.
- Jeg glæder mig over, at Henrik vil overtage rollen som næstformand. Siden sit valg i maj har Henrik været meget aktiv på bestyrelsesmøderne, hvor han har medbragt betydelig erfaring.
- Jeg glæder mig til at arbejde endnu tættere sammen med ham, skriver bestyrelsesformand Tom Boardman.
Lørdag kom det frem, at Anders Borg trak sig fra bestyrelsen i Kinnevik.
Det skete efter en våd fest med forretningsfolk. Her trak han ifølge en række medier sit lem frem og kaldte kvinder for horer. Det har kostet ham en politianmeldelse.
Det var en opførsel, som angiveligt chokerede gæsterne ved festen i Stockholms skærgård sidste weekend.
Borg var en respekteret finansminister under tidligere statsminister Fredrik Reinfeldt. Han var dengang let genkendelig med sin hestehale og ring i øret.
Han har ikke erkendt, at han opførte sig, som medierne har beskrevet. Men han har på Facebook skrevet, at han angrer sin opførsel.
Han fortæller, at han ikke er vant til at drikke.
Anders Borg er blevet politianmeldt for sin opførsel, og politiet oplyser, at det også af egen drift har indledt en efterforskning på baggrund af mediernes rapporter om sagen.
Ifølge en anmeldelse skal han have seksuelt antastet andre gæster. Han skal have kaldt kvinder horer og ludere, og ifølge flere medier har han forsøgt at tage mænd på deres kønsdele og opfordre dem til at sammenligne størrelse.
Selv skriver Borg på Facebook, at der er tale om overdrivelser.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde