Dong Energy vil ikke være med til at bygge det meget omdiskuterede kulfyrede kraftværk i Greifswald i Nordtyskland.
I en meddelelse til fondsbørsen oplyser selskabet, at bestyrelsen fredag har besluttet at trække sig ud af projektet. Baggrunden er, at selskabet ikke længere har den fornødne politiske opbakning til projektet fra delstatsregeringen.
Dong Energy indgik i november 2006 i et tysk selskab, der havde option på køb af en grund beliggende nær Greifswald i Mecklenburg-Vorpommern, som var velegnet til opførelse af et kulfyret kraftværk.
Den eventuelle bygning af et kraftværk var betinget af de tyske myndigheders godkendelse.
Administrerende direktør Anders Eldrup oplyser, at man ikke finder, at der er den nødvendige politiske opbakning til projektet.
- Dong Energy er afhængig af et tæt samspil med det samfund, vi skal betjene. Vi har derfor taget konsekvensen af, at vi ikke længere føler, at vi har den fornødne politiske opbakning til projektet fra delstatsregeringen i Mecklenburg-Vorpommern. Derfor har vi besluttet at indstille vores deltagelse i projektplanerne, så vi kan koncentrere os fuldt ud om andre investeringsprojekter i vores pipeline, siger Anders Eldrup.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde