Dong undlod at tjekke russiske dødsminer

Da det statsejede danske energiselskab, Dong Energy, i 2009 inspicerede i de russiske kulminer, bevægede selskabets kontrollanter sig ikke ned i selve minegangene.Det erkender selskabets chef for Corporate Social Responsibility, CSR, Louise Münter over for politiken.dk.

- Det, man gjorde, var at tale med ledelsen og medarbejderne ude ved minen. Man var ikke nede i selve minen, siger hun til politiken.dk.

Dermed missede Dong Energy en mulighed for direkte at kontrollere den udvinding af russiske kul, som nu er kommet under heftig kritik, fordi forholdene i minerne beskrives som "dødsensfarlige".

/ritzau/

Dong Energy's kontrollanter var aldrig nede i selve gangene i de livsfarlige kulminer, som selskabet får sine kul fra.

Offentliggjort Sidst opdateret