Driftsforstyrrelser lagde e-Boks ned i timevis mandag
Arkivbillede Foto: DRESLING JENS
DRESLING JENS
Der har fra mandag formiddag til mandag aften været problemer med at logge på den digitale postkasse e-Boks.
Den digitale postkasse e-Boks er mandag aften kort før klokken 21 tæt på at være tilbage i normal drift efter et nedbrud mandag.
Problemerne er løst, oplyser it-leverandøren KMD, som står for driften af e-Boks.
Driftsforstyrrelser har fra mandag formiddag plaget adgang til e-Boks, hvor danskerne blandt andet modtager digital post fra det offentlige.
- Vi kan oplyse, at driftsforstyrrelserne er udbedret, og e-Boks er i luften igen. KMD forventer, at vi i løbet af de næste par timer har genetableret den normale drift, skriver kommunikationschef Christoffer Hellmann, KMD, i en mail til Ritzau mandag aften.
Ifølge Christoffer Hellmann skyldes nedbruddet problemer med KMDs storage - en betegnelse for det elektroniske lager, hvor data ligger.
E-Boks lagde mandag sen eftermiddag følgende opdatering ud på Facebook:
- Driftsudmelding: Vores leverandør KMD har desværre problemer, der påvirker funktionaliteten på e-Boks. Der arbejdes på højtryk for at få det udbedret. Vi beklager meget ulejligheden.
Selskabet e-Boks er ejet af Nets Denmark og PostNord.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde