Årets kornhøst bliver af normal størrelse og reddes af et usædvanlig godt år for kornsorten vårbyg.
Det fremgår af LandbrugsAvisens prognose, som er baseret på indberetninger fra 12 planteavlskonsulenter landet over.
Det samlede resultat bliver ifølge prognosen 8,9 millioner ton korn, hvilket svarer til en gennemsnitlig kornhøst. Og det er langt bedre end frygtet efter de voldsomme nedbørsmængder i specielt det sydøstlige Danmark, skriver avisen.
Mest bemærkelsesværdigt er det, at den arealmæssigt største kornafgrøde, vinterhvede, har skuffet. Dette opvejes til gengæld af, at den anden store kornafgøde, vårbyg, overrasker med et gennemsnitligt udbytte noget over et normalår.
LandbrugsAvisen har beregnet 2011-kornhøstens værdi til cirka 12,1 milliarder kroner, og det er et plus på 1,3 milliarder kroner i forhold til 2010.
Et markant minus ved årets høst er de øgede omkostninger til tørring samt store tab for de landmænd, der har måttet opgive at få høstet en del af markerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned