Sammen med 160 andre danske erhvervsfolk, fire ministre samt ikke mindst Dronning Margrethe og Prins Henrik er Frederiksdal Gods de kommende dage med i det hidtil største danske erhvervsfremstød i Kina.
Da godsejer Harald Krabbe og hans salgsdirektør Magnus Stawicki Blak i dag satte sig i flyveren mod Beijing, var det med henblik på at skrive en ny kontrakt med en kinesisk aftager af den efterhånden berømmede kirsebærvin.
Morten Brink Iversen fra Frederiksdal Kirsebær vin fortæller, at man har en kontrakt klar med en kinesisk butikskæde med over 100 butikker om at aftage den lollandske vin.
- Vi forsøgte også med Kina i 2012, men vores forbindelse dengang var ikke en af de mest seriøse på det varierede kinesiske marked, som Morten Brink Iwersen udtrykker det.
Samarbejdet dengang blev afbrudt, men Brink Iwersen mener bestemt, at det ser fornuftigt ud denne gang.
- Den kinesiske butikskæde skulle være klar til at aftage en palle med 1.000 flasker kirsebærvin som en start på samarbejdet, siger Morten Brink Iwersen.
De seneste år har omsætningen fra Frederiksdal udgjort et årligt salg på 50.000 flasker.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde