DSB anklages for at bruge ufine metoder ved at bruge skatteborgernes penge på at udkonkurrere andre trafikoperatører, da DSB's datterselskab DSBFirst i år 2007 vandt udbuddet på Øresundskørslen.
DR Nyheder har fået adgang til fortrolige og interne papirer fra styringsgruppemøder, hvor DSB's topfolk i efteråret 2006 forberedte det endelige bud på Øresundskørslen.
Ifølge dokumenterne beregner DSB sig meget lave overskud. Papirerne indeholder kun foreløbige budgetter, men DSB oplyser, at overskuddet i det endelige tilbud for Kystbanen var beregnet til tre procent af omsætningen - før skat.
Både Arriva og svenske SJ mener, at DSB bruger skattekroner til at udkonkurrere andre trafikoperatører. Hverken Arriva eller SJ kunne nøjes med et overskud på tre procent.
- Altså vi har jo regnet med det dobbelte. Vi kunne ikke byde med tre procent. Det er risikoen i det her tilbud alt for stor til, siger Arrivas direktør, Johnny Hansen.
- Man kan ikke konkurrere med nogen, som får statsmidler til at dække sine omkostninger. Så enkelt er det, siger direktør for SJ, Jan Forsberg.
DSBFirst har ikke levet op til kontraktens krav om at køre til tiden en eneste måned siden opstarten i januar i år - og det har indtil nu udløst en bøde fra Trafikstyrelsen på 20 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet