DSB har fået fikset fejl: Pladsbilletter er igen gratis
Onsdag morgen var det i en periode ikke muligt at få gratis pladsbilletter hos DSB. Fejlen er nu løst.
DSB har onsdag genindført pladskravet i flere tog, men det er ikke gået helt gnidningsfrit.
Dele af morgenstunden har en fejl nemlig betydet, at pladsbilletten kostede penge, selv om den burde være gratis.
Siden er fejlen blevet fikset, og passagerer kan nu igen få deres pladsbilletter uden at betale for det. Det oplyser DSB's presseafdeling.
Da fejlen blev opdaget tidligt onsdag morgen, kunne den ikke fikses med det samme.
Det skyldtes, at systemet ikke måtte være hårdt belastet, når fejlen skulle rettes.
For en uge siden ophævede DSB kravet om pladsbillet, som blev indført i marts for at sikre, at passagerer ikke stod for tæt.
Kravet skulle være med til at forhindre spredningen af coronavirus i samfundet.
Det fjernede pladskrav blev dog hurtigt mødt af kritik fra både politikere og sundhedsfaglige eksperter.
Allerede fredag trak DSB da også i land, efter at transportminister Benny Engelbrecht (S) rettede henvendelse til selskabet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde