DSB henter ny topchef i Mærsk-gruppen
DSB prøver igen med en ny topchef. Hvor den forrige var en busmand, satser DSB denne gang på en rederimand fra A.P. Møller-Mærsk.
Han hedder Jesper T. Lok og kommer fra rederivirksomheden, Svitzer, hvor han har været administrerende direktør siden 2004.
Den nye topchef afløser Christian Roslev, der måtte gå af på grund af stress efter blot tre måneder i front for DSB.
Svitzer, som er ejet af A.P. Møller-Mærsk-gruppen, har en samlet flåde på 500 fartøjer og godt 4500 medarbejdere fordelt på hele 40 forskellige lande. Her har Jesper T. Lok haft konstant fokus på omkostningerne og på at skabe bedre resultater.
De egenskaber får han i høj grad brug for i det økonomisk kriseramte togselskab.
- Jeg drives af udfordringer. DSB er en fantastisk virksomhed, og jeg er blevet lovet, at det ikke er udfordringer, jeg kommer til at mangle, siger den nye direktør.
Bestyrelsesformand Peter Schütze understreger, at netop erfaring i at lede en større virksomhed med transport, drift og materiel har været afgørende for valget af Jesper T. Lok.
- Vi har fundet en direktør, der har vist store resultater i en virksomhed med stor kompleksitet i drift og materiel, udtaler han i en pressemeddelelse.
Jesper T. Lok bliver den femte administrerende direktør for DSB i 2011 - heraf har de to været konstituerede.
Udskiftningen på ledelsesgangen tog fart, da tidligere topchef Søren Eriksen i marts blev fyret i forbindelse med skandalesagen om datterselskabet DSBFirst.
Da Jesper T. Lok i sit nye job ikke undgår at blive en offentlig person, har DSB besluttet at have fuld åbenhed omkring lønniveauet for den nye chef.
Han får 4,5 millioner kroner om året samt en variabel løn på 25 procent baseret på en række kriterier, som DSB?s bestyrelse har valgt.
Det bliver samtidig oplyst, at lønnen i DSB ikke er højere end Jesper T. Loks samlede lønpakke i Svitzer.
Jesper T. Lok tiltræder senest 1. juli.
/ritzau/
DSBs nye direktør hedder Jesper T. Lok og kommer fra A.P. Møller-selskabet Svitzer. Løn: 4,5 millioner kroner.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned