DSB høvlede mere af gælden i første kvartal
DSB skylder knap to milliarder kroner mindre end på samme tid sidste år. Overskud på 131 millioner.
DSB har afsluttet regnskabet for første kvartal og kommer ud med et resultat før skat på 131 millioner kroner.
Det er lidt mindre end for samme periode sidste år, men det var også forventet.
Endnu mere positivt for togselskabet er det imidlertid, at den rentebærende gæld på et år er nedbragt fra 10,6 milliarder kroner til 8,6 milliarder kroner.
Antallet af passagerer var nogenlunde konstant med sammenlagt 46,6 millioner kunder, men rettidigheden gik en smule tilbage.
For fjern- og regionaltogenes vedkommende faldt den 0,7 procentpoint. I alt afgik 95,5 procent af togene inden for de seks minutter, der er grænsen for, hvornår et tog regnes som forsinket.
Øresundstogenes rettidighed faldt også fra 93,3 procent til 92,0 procent, mens S-togene til gengæld noterede en fremgang fra 96,6 til 97,6 procent.
På positivsiden kan DSB dog konstatere, at passagernes tilfredshed er øget det seneste år fra 7,6 til 7,7.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde