DSB vil ind på det tyske marked. Derfor har selskabet købt halvdelen af det tyske jernbaneselskab Vias med hovedsæde i Frankfurt. Købet skal være med til at få DSB ind på det europæiske togmarked.
- Med DSB's entre i Tyskland bygger DSB nu videre på den succes, vi allerede har opnået i Sverige, som vi betragter som vores andet hjemmemarked, siger Søren Eriksen, der er administrerende direktør i DSB.
DSB er allerede i Tyskland. Selskabet har kontor i Düsseldorf, hvor der nu er seks ansatte. Og med købet regner DSB at deltage i udbud om togruter i Tyskland allerede i år.
- Vias er et yderst veldrevent selskab, og købet passer perfekt ind i DSB's internationale strategi og åbner for nye vækstmuligheder på Europas største marked, siger Søren Eriksen.
Vias blev stiftet i 2005 og har siden drevet Odenwaldbahn i Frankfurt-området. Og fra december vil selskabet også drive strækningen Rheingau, der løber langs Rhinen fra Frankfurt til Koblenz.
De to togkontrakter dækker over 4,1 million togkilometer om året og dækker over strækninger på samlet 356 kilometer. Kontrakterne løbet til henholdsvis 2015 og 2023. Selskabet har 142 ansatte.
DSB kommer til at eje Vias sammen med tyske Rath.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde