Bilen står ofte parkeret i garagen, når danskerne skal ud at rejse. Stadig flere danskere vælger i stedet at sætte sig til rette i toget - især når de skal til og fra arbejde. DSB's administrerende direktør, Søren Eriksen, er tilfreds med udviklingen.
- Jeg er selvfølgelig meget tilfreds med, at DSB fortsat oplever kundefremgang og vinder øgede markedsandele på et tidspunkt, hvor trafikken på vejene er gået lidt i stå, siger Søren Eriksen.
DSB har fået en procent flere kunder i togene i løbet af de seneste ni måneder. Det viser det seneste regnskab fra tredje kvartal. Togselskabet tjente dog kun 3,119 millioner for året første tre måneder mod 3,371 i samme periode sidste år.
- Når vi ikke har en indtjeningsfremgang i 2009, skyldes det dels, at danskerne er begyndt at købe billigere billetter, dels at de har fået øjnene op for vores billigere tilbud, siger Søren Eriksen.
Flere svenskere er begyndt at vælge DSB, der sammen med britiske FirstGroup har vundet regional- og pendlertogtrafikken i Göteborg, og fra slutningen næste år rejser dermed mere end 40 millioner kunder i udlandet med DSB.
- Med den nye rute er næsten hver fjerde passager, der rejser med DSB, fra Sverige. Det er derfor vores andet hjemmemarked i dag, siger Søren Eriksen.
DSB fik et resultat før skat på 385 millioner kroner mod 549 året før. Resultatet skal dog ses i lyset af, at selskabet tjente på salg af ejendomme i 2008.
Selskabet venter stadig et resultat før skat i omegnen af 450 millioner kroner for 2009.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker