DSB: Togførerne vender tilbage til arbejdet
DSB's fjern- og regionaltog har onsdag morgen været ramt af, at nogle togførere i København nedlagde arbejdet. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
DSB venter normal togdrift klokken 10, efter at trafikken onsdag morgen har været ramt af arbejdsnedlæggelse.
Togtrafikken har onsdag morgen været ramt af en arbejdsnedlæggelse blandt nogle af DSB's togførere i København.
DSB oplyser, at de nu er vendt tilbage til arbejdet. Togene forventes at køre normalt fra omkring klokken 10.
Arbejdsnedlæggelsen har ramt DSB's fjern- og regionaltog på Sjælland, hvor togene har kørt med forsinkelser og enkelte aflysninger.
S-togene i København har kørt - dog med længere rejsetid end normalt. Det skriver DSB på Twitter.
DSB og fagforeningen Dansk Jernbaneforbund har de seneste uger forhandlet om en ny arbejdstidsaftale.
Der er blandt andet uenighed om, hvor meget indflydelse de ansatte skal have på planlægningen af arbejdet.
Ifølge Dansk Jernbaneforbund er parterne langt fra hinanden. De er et stykke fra en endelig aftale.
Baggrunden for striden er, at DSB har meldt sig ind i den private arbejdsgiverorganisation Dansk Industri og derfor har opsagt overenskomster med staten.
De ansatte hos DSB skal derfor over på private overenskomster. I den forbindelse har DSB opsagt en lang række lokalaftaler med de ansatte.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker