Banegården i Malmø er blevet bygget om. Byggerodet har medført gener og ekstraudgifter for DSBFirst, der kører tog på Kystbanen og i Sydsverige.
Derfor har selskabet via DSB krævet et tocifret millionbeløb i erstatning - penge, der endnu ikke er blevet tilkendt selskabet.
Men det betyder ikke noget for DSBFirst. Ifølge DR Nyheder har DSBs datterselskab i regnskaberne for både 2009 og 2010 indtægtsførte 78 millioner kroner, som DSBFirst regner med at få fra den svenske trafikudbyder Skånetrafiken.
Torsdag kom det frem, at svenske Skånetrafiken har lagt 40 millioner svenske kroner svarende til over 33 millioner kroner til side for at undgå ubehagelige overraskelser i forbindelse med et kravet.
- 40 millioner er ikke vores bud i forhandlingerne, men vi vil som en offentlig forvaltning vise, at vi har afsat penge, sagde direktør for det kollektive trafiknævn Mats Persson.
Mats Persson vurderer, at sagen vil komme til at vare 2011 ud. Han mener dog, at Skånetrafiken har levet op til alle krav. Parterne mødes fredag om sagen.
Og DSBFirst har det allerede hårdt økonomisk. Selskabet skylder DSB op mod 400 millioner kroner og har kørt med driftsunderskud i både 2009 og 2010.
- Hvis de ikke får pengene fra Skånetrafiken så skal de rulle indtægten tilbage, og så bliver deres resultat 78 millioner kroner dårligere end det er nu, siger lektor i Revision ved CBS, Kim Klarskov Jeppesen til DR Nyhederne.
I DSBFirsts 2009-regnskab tog revisoren fra KPMG forbehold overfor, at man indtægtsførte kravet mod Skånetrafiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde