Transportkoncernen DSV tredoblede sit overskud i 2010 i forhold til året før. Resultatet før skat endte sidste år på 1,7 milliarder kroner mod 460 millioner kroner året før.
Også omsætningen tog et gevaldigt hop. Sidste år lå den på 42,6 milliarder kroner mod 36 milliarder i 2009.
Koncernledelsen kalder resultatet for "meget tilfredsstillende". Og aktionærerne får da også de gode tider at mærke.
Bestyrelsen foreslår nemlig at forhøje udbytte til 0,50 kroner pr. aktie mod et udbytte på 0,25 kroner pr. aktie for 2009.
Og man regner med, at fremgangen vil vare ved. DSV satser på en omsætning i størrelsen 44-47 milliarder kroner.
- DSV venter fortsat vækst og forøgelse af vores markedsandele i 2011. Vi vil se en positiv udvikling som følge af de tiltag, vi har søsat i 2010, hvor vi blandt andet indledte et stærkt fokus på at trimme forretningen og processerne og sætte kunden i centrum, hedder det.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker