DSV vil skære op mod 1900 tyske stillinger i fusion med Schenker
Ifølge Deutsche Bahn vil DSV investere omkring en milliard euro i Tyskland i de kommende tre til fem år.
Det vil koste stillinger i Tyskland, når Schenker skal integreres i DSV efter at være blevet opkøbt.
Danske DSV har planer om at skære mellem 1600 og 1900 stillinger i Tyskland som led i sammenlægningen.
Det siger DSV's finansdirektør, Michael Ebbe, til Reuters.
Tidligere fredag blev det bekræftet, at DSV køber Schenker af Deutsche Bahn for 14,3 milliarder euro. Det svarer til omtrent 107 milliarder kroner.
Det sammenlagte selskab vil få en markedsandel på seks til syv procent, oplyser Michael Ebbe.
Som led i købsaftalen har DSV forpligtet sig til en række "sociale forpligtelser" i forhold til medarbejderne. Dette gælder i to år, efter at handlen er gennemført, lød det fredag morgen i en meddelelse fra DSV. Det er ikke uddybet nærmere, hvile forpligtelser, der er tale om.
I en meddelelse skriver Deutsche Bahn, at DSV planlægger at investerer omkring en milliard euro i Tyskland i løbet af de kommende tre til fem år.
Det svarer til knap 7,5 milliarder kroner.
Desuden skriver det tyske jernbaneselskab, at centrale funktioner i Tyskland vil blive bevaret, herunder dem i Schenkers hovedkvarter i Essen i Vesttyskland.
Forventningen er ifølge Deutsche Bahn, at det sammenlagte selskab vil have flere ansatte i Tyskland om fem år, end de hver har i dag.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned