Transportkoncernen DSV's regnskab for andet kvartal kom bedre ud end ventet.
Resultat før skat var på 542 millioner kroner mod 455 millioner kroner i andet kvartal 2010.
Omsætningen landede i kvartalet på 11,089 milliarder kroner mod 10,747 milliarder kroner i samme periode sidste år.
DSV opjusterer samtidig forventningerne til hele året, når det kommer til frie pengestrømme. De lyder nu på 1,8 milliarder kroner mod tidligere 1,7 milliarder kroner.
I fremtiden vil DSV fokusere mere på at lave aftaler med verdens helt store selskaber. Her er der masser af forretning at lave, vurderer administrerende direktør Jens Bjørn Andersen.
- Vi har styrket den afdeling, der hedder Global Accounts, der taler med de helt store selskaber. Så vi skal vokse og bruge den store størrelse, vi har fået, siger Jens Bjørn Andersen ifølge Ritzau Finans.
Han understreger, at det ikke er en umulig opgave at komme ind som speditør i værdikæden for verdens store spillere.
- Det er klart, at de helt absolut største superligakunder for det meste vil gå forbi en speditør som os og gå direkte til rederierne, men for eksempel luftfragt er håndteret af én speditør, siger Jens Bjørn Andersen.
Af kvartalsregnskabet fremgår det yderligere, at DSV har besluttet at indlede et nyt tilbagekøbsprogram for egne aktier på 700 millioner kroner.
DSV afsluttede tidligere i juli et tilbagekøbsprogram ligeledes på 700 millioner kroner.
Koncernen har på verdensplan mere end 21.000 ansatte.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker