Danmarks dyreste villa koster det samme som de 280 billigste tilsammen. Det viser en opgørelse fra boligtjenesten boligsiden.dk på nettet.
Den dyreste villa på tjenesten koster 79 millioner kroner. Så får man også 683 kvadratmeter egen strand, badebro og parkering til speedbåden. Den dyre villa ligger i Hellerup nord for København.
- For det samme beløb som det dyreste hus koster, kan man få hele 280 huse, der står til salg på boligsiden.dk, siger Birgit Daetz, kommunikationschef for Boligsiden.
De 280 billigste huse kan fås for 78.982.000 kroner, så når handlerne er i hus, er der også penge tilovers.
Set over de seneste 12 måneder får man i dag mere for pengene, når det gælder de billige huse.
- For prisen på det dyreste hus vil man i dag kunne få 35 procent flere af de billigste huse sammenlignet med i fjor, siger Birgit Daetz.
Ved samme tid sidste år kostede de 206 billigste villaer 60 millioner kroner, som var prisen for det dyreste hus på det tidspunkt.
Boligsiden.dk har i alt næsten 39.000 villaer til salg. Den billigste kan købes for 70.000 kroner, mens den dyreste altså er oppe i 79 millioner kroner.
Oplysningerne fra Boligsiden.dk bygger på udbudsdata og salgsdata, som ejendomsmæglerne indberetter til siden. Disse data er trukket den 21. september.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned