En gennemsnitsdansker må betale 9000 kroner mere årligt for service og tjenesteydelser end andre europæere.
Konkurrencen i Danmark er forbedret en smule - men ikke nok. En gennemsnitsdansker betaler 9000 kroner mere årligt for sine køb af varer og tjenester end borgere i andre EU-lande. Det slår Konkurrencestyrelsen fast i sin årlige rapport, der tager temperaturen på konkurrencen.
I 2007 var de danske priser cirka syv procent højere end de ni EU-lande (EU9), som Konkurrencestyrelsen normalt sammenligner Danmark med, efter korrektion for indirekte skatter og velstandsniveau.
- Hvis prisforskellen på syv procent blev udlignet ville en gennemsnitsdansker årligt spare ca. 9000 kr. på sine køb af varer og tjenester, skriver Konkurrencestyrelsen.
Danmark havde de næsthøjeste priser i EU9 - kun overgået af Finland.
En af årsagerne til, at det er dyrere at være dansker er, at der er en række områder, hvor reguleringen begrænser konkurrencen unødigt. Det gælder blandt andet på taxa-kørsel og på apoteker.
Generelt er konkurrencen i Danmark ikke så intensiv som i de ni EU-lande, Konkurrencestyrelsen sammenligner os med.
Antallet af brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer til skade for kundernes pengepung er opgjort til 34 ud af 501 brancher. Det er én branche mindre end sidste år. Brancherne udgør cirka 12 procent af den samlede økonomi, og det er uændret i forhold til sidste år.
EU9 omfatter Finland, Frankrig, Italien, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien og Holland.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde